Spring til indhold
Din Sundhedsforsikring
Offentligt ansat

Djøf sundhedsforsikring – guide til medlemmer

Er du medlem af Djøf, arbejder du typisk som jurist, økonom eller samfundsvidenskabelig akademiker i staten, en region eller en kommune – hvor en sundhedsforsikring sjældent er en fast del af overenskomsten. En Djøf sundhedsforsikring giver dig hurtig adgang til udredning og behandling, når ventetiden i det offentlige trækker ud, og du kan tegne den både privat og gennem arbejdet.

Af Redaktionen hos Din SundhedsforsikringOpdateret 1. august 20269 min læsning
Tom hospitalsbåre på en stille hospitalsgang ved gastroenterologisk afdeling

Hvad er en Djøf sundhedsforsikring?

En Djøf sundhedsforsikring er ikke ét bestemt produkt, men en samlebetegnelse for de sundhedsforsikringer, der er relevante for Djøfs cirka 100.000 medlemmer inden for jura, økonomi, statskundskab og øvrig samfundsvidenskab. Forsikringen kan være tegnet privat, gennem din arbejdsgiver eller via en gruppeaftale, som Djøf har fremforhandlet – rammerne ændrer sig løbende, og det er dit ansvar at holde dig opdateret på, hvad du reelt er dækket af.

Fælles for løsningerne er, at de giver dig adgang til behandling uden for det offentlige sundhedsvæsen, når du selv får brug for det. Det gælder både planlagt udredning hos speciallæge, operationer på privathospital, fysioterapi ved skader og psykologhjælp ved stress eller kriser. Forsikringen erstatter ikke det offentlige tilbud, men fungerer som et supplement, der især giver mening, når ventetiden i det offentlige trækker ud, eller når en diagnose kræver hurtig handling. For mange offentligt ansatte akademikere er det først, når man selv står med en dårlig ryg eller en nær pårørende med behov for udredning, at man opdager, hvor stor forskellen på privat og offentlig adgang i praksis kan være.

Har Djøf en gruppeaftale om sundhedsforsikring?

Djøf har gennem årene fremforhandlet forskellige medlemsfordele på forsikringsområdet, men rammerne ændrer sig, og det kan variere, hvad du som medlem konkret kan tegne til rabatpris. Nogle medlemmer får en sundhedsforsikring med i lønpakken gennem deres ansættelse – for eksempel i en styrelse, en privat interesseorganisation eller et advokatfirma – mens andre må tegne den privat, hvis de vil have adgang til hurtig behandling. Uanset hvilken vej du går, er det din personlige situation, dit helbred og din alder, der afgør både præmien og accepten hos selskabet.

Tjek altid Djøfs egen medlemsside for aktuelle partneraftaler, og sammenlign med andre udbydere på markedet, før du beslutter dig. En gruppeaftale gennem en fagforening giver ofte lempeligere helbredsvurdering eller en lavere pris, men den er ikke pr. definition den løsning, der passer bedst til netop dig – især ikke, hvis du er ung og rask, eller hvis du har særlige behov, som en standardaftale ikke rummer.

Læs mere om, hvordan en sundhedsforsikring gennem arbejde typisk fungerer, og hvad du bør spørge din HR-afdeling om, før du takker ja eller nej.

Hvorfor er den særligt relevant for Djøf-medlemmer?

Fordi størstedelen af Djøfs medlemmer arbejder i det offentlige, hvor sundhedsforsikring sjældent følger med jobbet. Statslige arbejdspladser har i afgrænsede tilfælde begyndt at tilbyde ordninger via lokale personalepolitikker, men både regioner og kommuner har det sjældent som fast personalegode. Til sammenligning har mange akademikere ansat i det private erhvervsliv – for eksempel i konsulenthuse, banker, revisionshuse og advokatfirmaer – sundhedsforsikring med som standard. Det skaber en reel forskel i adgangen til behandling for to grupper, der ellers minder meget om hinanden fagligt.

Ifølge Forsikring & Pension har omkring to millioner danskere en privat sundhedsforsikring, men de er meget skævt fordelt: privatansatte står for hovedparten. Er du jurist i et ministerium, økonom i Danmarks Statistik eller HR-partner i en kommune, er du derfor typisk selv ansvarlig for at tegne forsikringen, hvis du vil sikre dig hurtig behandling uden for det offentlige system.

Det bliver også aktuelt, når du skifter job. Har du haft en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring i det private og bevæger dig over i staten, forsvinder dækningen typisk kort efter din sidste arbejdsdag. Mange skifter derfor til en individuel forsikring i overgangen for at undgå en dækningsfri periode – og for at bevare retten til hurtig behandling, uden at en ny helbredserklæring pludselig lukker døren.

Vi har uddybet emnet særskilt i vores guide til sundhedsforsikring til offentligt ansatte – både for stat, region og kommune.

Hvad dækker en typisk sundhedsforsikring?

En sundhedsforsikring dækker udredning, behandling og genoptræning på privathospital og hos private behandlere uden for det offentlige system. De mest almindelige dækninger omfatter:

  • Konsultation hos praktiserende speciallæge efter henvisning
  • Undersøgelser som MR-, CT- og ultralydsscanning
  • Operationer på privathospital, både planlagte og akutte
  • Fysioterapi, kiropraktik og zoneterapi ved lægelig henvisning
  • Psykologhjælp ved stress, angst, depression eller livskrise
  • Genoptræning efter operation eller alvorlig skade
  • Misbrugsbehandling for alkohol, medicin og stoffer

Der er altid begrænsninger. Kroniske lidelser og forhold, du havde ved tegning, er typisk undtaget eller stærkt begrænset. Antallet af behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog er ofte kappet med et loft pr. forløb eller pr. år. Kosmetiske indgreb, fertilitetsbehandling og livsstilsrelaterede tilstande, som du selv kan påvirke, er som regel ikke omfattet. Læs altid vilkårene igennem, før du underskriver – to forsikringer, der ligner hinanden i markedsføringen, kan i praksis dække meget forskelligt, når du får brug for dem.

Vær opmærksom på helbredserklæringen

Har du haft en diagnose inden for de seneste 5-10 år, kan selskabet enten undtage den fra dækningen, forlange en klausul eller helt afvise at tegne. Vær ærlig i erklæringen – urigtige oplysninger kan gøre forsikringen ugyldig, netop når du får brug for den.

Pris, skat og fradrag for Djøf-medlemmer

Prisen på en sundhedsforsikring afhænger primært af din alder, dækningens omfang og din helbredserklæring. En voksen under 40 år ligger typisk i den lave ende af markedet, mens præmien stiger markant efter 50-60-års-alderen, hvor risikoen for behandlingskrævende lidelser er højere. Er du ung og rask, kan en individuel privat forsikring være overraskende overkommelig. Er du over 60, kan det betale sig at afsøge både private udbydere og eventuelle Djøf-aftaler grundigt, fordi prisforskellen mellem selskaberne kan være markant i den aldersgruppe.

Skattemæssigt er reglerne enkle at overse. En sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, der medregnes i din personlige indkomst – præcis som fri bil eller fri telefon. Der findes dog en undtagelse: hvis forsikringen udelukkende dækker forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og dækningen er lægefagligt begrundet, kan den være skattefri efter ligningslovens § 30. Tegner du forsikringen privat af egen lomme, betaler du med beskattede midler, og der er ikke fradragsret i årsopgørelsen. Er du selvstændig med enkeltmandsvirksomhed eller ApS, kan reglerne se anderledes ud, og det kan være værd at drøfte med din revisor.

Vi har samlet reglerne i vores guide til sundhedsforsikring og skat, som gennemgår både arbejdsgiver- og privatbetalte ordninger.

Gruppeaftale eller individuel privat forsikring?

En gruppeaftale gennem Djøf eller en anden faglig organisation er ofte lettere at gå til: helbredserklæringen kan være enklere, præmien er fælles forhandlet, og administrationen er skåret til et minimum. Ulempen er, at dækningen er standardiseret, og at aftalen kan blive opsagt eller ændret ved forhandlingsrunder mellem foreningen og udbyderen. Er du ung og rask med en lang tidshorisont, kan en individuel forsikring på markedet nogle gange være mere fleksibel og lige så konkurrencedygtig på pris.

En individuel forsikring giver til gengæld større frihed. Du kan skræddersy dækningen efter dit helbred og din livssituation, du er ikke afhængig af, at Djøf fornyer en aftale, og du beholder den samme forsikring, uanset om du skifter arbejdsplads mellem stat, region, kommune og det private. Til gengæld skal du selv sammenligne betingelser og finde den rette dækning – og du kan blive mødt af en grundigere helbredserklæring, når du tegner.

Sådan vælger du den rette forsikring som Djøf-medlem

Start med at afdække, hvad du allerede har. Tjek din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller HR-portal for eksisterende arbejdsgiverordninger, og gennemgå Djøfs medlemsfordele for aktuelle partneraftaler. Bed altid om en konkret dækningsoversigt, ikke bare et produktnavn – to forsikringer med samme navn kan dække meget forskelligt afhængigt af den bagvedliggende aftale.

Herefter er det værd at overveje:

  • Din alder og dit generelle helbred, som afgør både pris og accept
  • Om du er lønmodtager, freelancer eller selvstændig
  • Hvilke behandlinger du realistisk kan få brug for de næste 5-10 år
  • Om forsikringen skal dække din ægtefælle og dine børn
  • Hvor omfattende en helbredserklæring udbyderen kræver
  • Om du kan beholde forsikringen ved jobskifte eller ved pension

Har du familie, kan det ofte betale sig at inkludere ægtefælle og børn – både af hensyn til prisen pr. person og til at samle papirarbejdet ét sted. Er du tæt på pension eller senkarriere, er det klogt at tegne, mens du er sund og præmierne er lavere, og at vælge et selskab, der lader dig fortsætte forsikringen som senior, uden at du falder ud af dækningen ved en bestemt fødselsdag.

Se, hvad en sundhedsforsikring vil koste dig som Djøf-medlem – uden binding.

Beregn din pris
Spørgsmål & svar

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de typiske spørgsmål. Find flere svar på vores FAQ-side.

Hvad er en Djøf sundhedsforsikring?

Det er en samlebetegnelse for de sundhedsforsikringer, som er relevante for Djøfs medlemmer – enten tegnet privat, gennem arbejdsgiver eller via en gruppeaftale, Djøf har fremforhandlet. Forsikringen giver hurtig adgang til udredning og behandling uden for det offentlige sundhedsvæsen.

Har Djøf en fast partneraftale om sundhedsforsikring?

Djøf har gennem årene haft forskellige medlemsfordele på forsikringsområdet, men rammerne ændrer sig. Tjek altid Djøfs egen medlemsside for aktuelle aftaler, og sammenlign med andre udbydere, før du beslutter dig. En gruppeaftale er ikke automatisk den rette løsning for netop dig.

Er en sundhedsforsikring skattepligtig for offentligt ansatte?

En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, der beskattes som personlig indkomst. Dækker forsikringen udelukkende forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og er lægefagligt begrundet, kan den være skattefri efter ligningslovens § 30. Tegner du privat, betaler du med beskattede midler.

Kan jeg beholde forsikringen, hvis jeg skifter fra det offentlige til det private?

En arbejdsgiverbetalt forsikring bortfalder typisk kort efter din sidste arbejdsdag. En privat individuel forsikring følger derimod med dig uanset ansættelsesforhold, så du undgår en dækningsfri periode. Skifter du ofte mellem sektorer, kan en individuel løsning være mere robust.

Hvem kan tegne en sundhedsforsikring som Djøf-medlem?

I princippet alle voksne, men accept og pris afhænger af din alder og din helbredserklæring. Kroniske lidelser og forhold, du havde ved tegning, er typisk undtaget eller stærkt begrænset. Vær altid ærlig i helbredserklæringen – urigtige oplysninger kan gøre forsikringen ugyldig, når du får brug for den.

Hvorfor vælger mange Djøf-medlemmer privat sundhedsforsikring?

Fordi de fleste Djøf-medlemmer arbejder i staten, en region eller en kommune, hvor sundhedsforsikring sjældent er en fast del af overenskomsten. Skal du sikre dig hurtig adgang til speciallæge, operation eller psykologhjælp uden for det offentlige system, er du derfor ofte selv nødt til at tegne forsikringen privat.

Find den forsikring, der passer til dig

Tegn din sundhedsforsikring online på få minutter – og se prisen, før du bekræfter.