Har man sundhedsforsikring som offentlig ansat?

Har man sundhedsforsikring som offentlig ansat?

Som hovedregel nej – langt de fleste stat-, regions- og kommunalt ansatte har ikke en sundhedsforsikring som en del af deres ansættelse. Hvor det er almindeligt at få ordningen som en del af lønpakken i det private, er det stadig en mindretalsordning på det offentlige arbejdsmarked. Det betyder, at du selv skal sørge for dækningen, hvis du vil sikre dig hurtigere adgang til behandling og udredning end den, det offentlige system tilbyder.

Der findes dog enkelte offentlige arbejdspladser og overenskomster, hvor en kollektiv ordning er forhandlet ind – ofte i forbindelse med pensionsaftalen i den fælles pensionskasse. Det gælder for eksempel visse statslige styrelser samt enkelte specialiserede arbejdspladser i regionerne. Inden du beslutter dig for at tegne en ordning selv, er det derfor en god idé at tjekke din lønseddel, din pensionsoversigt og den overenskomst, du er omfattet af. Du kan også være medforsikret via din ægtefælle eller samlever, hvis vedkommende har en familieordning gennem sit private arbejde.

Hvor udbredt er sundhedsforsikring på det offentlige arbejdsmarked?

Forskellen mellem privat og offentlig sektor er markant. På det private arbejdsmarked har omkring to ud af tre lønmodtagere en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, mens andelen blandt offentligt ansatte er væsentligt lavere. Forskellen skyldes både overenskomstmæssige prioriteringer og en politisk modvilje mod, at offentlige midler bruges til at give ansatte forrang i et privat behandlingssystem, som man samtidig forsøger at holde adskilt fra regionernes drift.

Når en offentlig arbejdsgiver alligevel tilbyder sundhedsforsikring, sker det typisk via en kollektiv ordning gennem pensionskassen eller en frivillig tilkøbsordning, du selv betaler en del af. Det er især set i visse statslige styrelser, regionale arbejdspladser med mange specialister og enkelte kommuner, hvor der lokalt er forhandlet en aftale på plads med fagforeningen. I praksis betyder det, at en sygeplejerske, en lærer, en pædagog eller en SOSU-assistent ofte står uden den dækning, som naboerne i det private måtte have. Det er en af forklaringerne på, at flere og flere offentligt ansatte selv tegner en privat ordning ved siden af.

Sådan tjekker du, om du allerede har en sundhedsforsikring

Du kan tjekke din dækning fire steder, før du tegner noget nyt. Først bør du gennemgå din lønseddel for en post, der hedder sundhedsforsikring, sundhedssikring eller helbredssikring. Hvis arbejdsgiveren betaler præmien, vil den ofte fremgå af lønnen som et personalegode, og du betaler skat af beløbet.

Dernæst bør du logge ind på din pensionsoversigt. Pensionskasser som PFA, Sampension, PenSam, PKA, Lærernes Pension og Magistrenes Pensionskasse har frivillige eller obligatoriske sundhedsordninger knyttet til pensionsaftalen. Du kan typisk se, om du er dækket, og hvad dækningen indeholder, direkte i selvbetjeningen.

Tredje sted at kigge er personalehåndbogen eller intranettet for HR-information om personalegoder. Mindre lokalaftaler står sjældent på lønsedlen, men de er beskrevet her. Fjerde mulighed er, at du er medforsikret via husstanden – så er det værd at læse vores guide til, hvordan du finder ud af, om du allerede har jeg en sundhedsforsikring, før du bruger penge på en ekstra ordning.

Hvorfor har færre offentligt ansatte en arbejdsgiverbetalt ordning?

Forskellen mellem offentlige og private arbejdspladser er ikke tilfældig. På det offentlige område har fagforeningerne historisk prioriteret løn, pension og arbejdstid frem for sundhedsforsikring ved overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at midlerne ofte er gået til lønstigninger og højere pensionsbidrag i stedet for til at finansiere en kollektiv sundhedsforsikring for medlemmerne.

Hertil kommer et politisk hensyn: Hvis det offentlige selv tilbyder sine ansatte at springe køen over i privathospitalerne, kan det blive svært at forsvare den ventetid, som almindelige borgere møder i regionerne. Det er en signalværdi, mange folkevalgte og topembedsmænd er varsomme med at gå imod, og det har historisk lagt en dæmper på indførelsen af kollektive ordninger.

Endelig har staten i en årrække beskattet arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer som et almindeligt personalegode, hvilket har gjort dem mindre økonomisk fordelagtige at indføre. Værdien af forsikringen tillægges din skattepligtige indkomst, og du betaler dermed skat af det beløb, arbejdsgiveren bruger på din police. Resultatet er, at du som offentligt ansat ofte må klare dig med det offentlige tilbud – eller selv tegne en privat dækning ved siden af.

Sådan tegner du selv en sundhedsforsikring som offentlig ansat

Du kan tegne en privat sundhedsforsikring som privatperson, uanset om du er ansat i stat, region eller kommune. Det kræver typisk, at du udfylder en helbredserklæring, og prisen afhænger blandt andet af din alder, dit helbred og det ønskede dækningsniveau.

Inden du tegner, bør du gøre dig fire ting klart:

• Hvad er dit behov – behandling efter skader, hurtig udredning ved alvorlig sygdom, psykologhjælp ved stress eller en kombination
• Hvor stor en selvrisiko du kan acceptere – jo højere selvrisiko, jo lavere månedlig præmie
• Om din ægtefælle og børn skal med på policen som familiedækning
• Om du vil have udvidet dækning til kiropraktor, akupunktur, kostvejledning eller misbrugsbehandling

Når du har overblikket, kan du indhente tilbud og sammenligne dækninger. Læg især vægt på, hvad der er undtaget – f.eks. allerede kendte lidelser – og hvor lang ventetid der er på dækning efter tegning. Som offentligt ansat er det også relevant at se på pris sundhedsforsikring offentligt ansatte, så du ved, hvad du kan forvente, før du underskriver.

Mange offentligt ansatte vælger at tegne en privat ordning som supplement til det offentlige – ikke som erstatning. Du beholder din ret til behandling i regionerne, men får samtidig en hurtigere vej forbi ventelisterne, når det er muligt. Det er især relevant, hvis du står i en livssituation med høj forsørgerbyrde, eller hvis du har et fysisk eller psykisk krævende job, hvor hver uges sygefravær mærkes på familieøkonomien.

Hvad dækker en privat sundhedsforsikring typisk?

En privat sundhedsforsikring dækker som regel udredning og behandling på privathospital, fysioterapi, kiropraktor, psykolog og genoptræning efter operation. Mange ordninger inkluderer også second opinion ved alvorlig sygdom og adgang til online lægekonsultationer, så du hurtigt kan komme i kontakt med en læge uden at vente på en tid hos egen læge.

Det er dog vigtigt at læse vilkårene grundigt, så du er klar over, hvad der ikke er dækket. Kroniske og kendte lidelser kan være undtaget i en periode efter tegning, og kosmetiske indgreb er som regel helt undtaget. Tandbehandling indgår typisk ikke i en almindelig sundhedsforsikring, men kan tilkøbes som en separat tandforsikring.

Vær også opmærksom på selvrisiko, behandlingsmaksimum og eventuelle særlige krav til henvisning fra egen læge. Hvis du er nysgerrig efter at se det fulde billede af dækninger, kan du læse mere om, hvad sundhedsforsikring til offentligt ansatte typisk omfatter og hvilke områder du bør være ekstra opmærksom på.

Hvornår giver det mening at tegne ordningen selv?

Hvis du arbejder i et fag med fysisk eller psykisk belastning – f.eks. som sygeplejerske, pædagog, SOSU-assistent, lærer eller politibetjent – kan en privat sundhedsforsikring være en fornuftig investering. Hurtig adgang til behandling kan gøre forskellen på en kort sygemelding og et længere fravær, særligt ved muskel- og skeletbesvær eller stressrelaterede problemer.

Det samme gælder, hvis du har en familie, der er afhængig af din indkomst, eller hvis du har et bijob som selvstændig ved siden af din offentlige ansættelse. Som hovedregel gælder, at jo tidligere i livet du tegner forsikringen, jo nemmere er det at blive godkendt, og jo lavere bliver præmien. Helbredsmæssige forhold kan med tiden gøre det vanskeligere at få fuld dækning, og enkelte ordninger har en øvre aldersgrænse for nytegning.